CSR i PS Contact
Hos os i PS Contact er CSR fundamentet for alt vores arbejde og også en del af vores kerneydelse. Vi er sat i verden med et ønske om at hjælpe vores borgere til at få mest muligt ud af eget liv. Vi har et mål om at give hver enkelt mulighed for at udvikle nye mestringsstrategier og optræne færdigheder for derved at skabe flere handlemuligheder.
PS Contact som arbejdsplads
Hos os i PS Contact ser vi en stor styrke i, at vores medarbejdere aldersmæssigt spænder fra nyuddannede unge til medarbejdere med mange års erfaring i rygsækken. Vi har desuden en stor andel af vores medarbejdere, som arbejder på nedsat tid, ligesom vi har en del medarbejdere ansat i fleksjob.
Alle ansatte i PS Contact bringer noget værdifuldt til bordet, og vi sætter en ære i at skabe et godt match mellem arbejdsopgaver, interesser og kompetencer hos vores medarbejdere. Vi prioriterer vores medarbejdere højt og tilbyder dem derfor både Sundhedsforsikring og Falck Health Care som en del af deres ansættelse.
Vi har løbende 2-3 personer i Jobafklaring under ressourceforløb, uden beregning. Denne type jobafklaring er for personer, som har reel arbejdsevne, og hvor vi dermed støtter med afklaringsdelen.
Recycle and reuse
Hos PS Contact har vi flere dagtilbud herunder Beskyttet Beskæftigelse på Sjælland til mennesker på førtidspension, samt et værksted i Skanderborg, henvendt til personer i ressource forløb. Vores værksteder producerer ting primært af genbrug. Vores produktkatalog rummer alt fra boliginteriør til re-design af tøj, så tøjet får nyt liv og et helt nyt udtryk.
Herud over henvender vi os også til firmaer som ønsker at styrke deres sociale profil, blandt andet ved at bruge os som leverandør af julegaver til deres kunder og medarbejdere.
Recycle på vores botilbud
I PS Contact vægter vi, at alle vores botilbud bærer præg af et hjemligt miljø. Vores fællesrum indeholder pæne og funktionelle genbrugsmøbler. Herigennem ønsker vi at bidrage bevidst til bæredygtighed både ift. klima og til miljø. Ved at vi går foran som eksempel, ønsker vi at inspirere vores beboere til økonomisk- og miljømæssig ansvarlighed og bæredygtighed.
Recycle i administrationen
Vi forsøger hele tiden at gentænke vores måde at arbejde på sådan, at vi kan genbruge og genanvende i størst muligt omfang. Fx køber vi så vidt muligt refurbished computere. Det betyder, at det er brugte computere, som med mindre reparationer kan bruges igen. Derudover køber vi større møbelpartier brugt, og vores printerpatroner genbruges også.