Visitationsprocedure
PS Contact har en visitationsprocedure, der er socialfagligt forankret.
Myndighed sender henvendelse til visitation@pscontact.dk vedr. borgeren. I mail en skal vedlægges dokumentation i form af VUM og andet relevant dokumentation, der beskriver borgerens funktionsniveau.
Dokumentationen gennemlæses og såfremt borger er i målgruppe, da sendes materialet til bostedsleder(e) til gennemlæsning og sparring i forhold til beboersammensætning, sikkerhed m.m.
Hvis bostedsleder finder at borger passer ind i beboersammensætningen, de fysiske rammer, normeringen, geografien, borgers ønsker hvis dette fremgår - da udarbejdes en målgruppevurdering til handlekommunen, der fremsendes med forslag til takstindplacering, mulig indflytningsdato m.m. Målgruppevurderingen vil tage udgangspunkt i VUM 2.0 og indeholder PS Contacts overvejelser om pædagogiske indsatser og udfordringer.
En positiv målgruppevurdering vil altid afhænge af en individuel konkret vurdering af borgeren herunder motivation , funktionsniveau, personlighed og adfærd.
Herefter kan borger og handlekommune komme på besøg på det konkrete bosted såfremt dette er relevant. Borger kan stille alle relevante spørgsmål og er velkommen til at tage sin familie med.
I sidste ende er det handlekommunen, der træffer afgørelse om en indvisitering i PS Contacts regi. PS Contacts opgave i visitationsprocessen er at sikre at sagsbehandler har det bedste oplyste grundlag at træffe en beslutning om boplacering ud fra.